lundi 29 mars 2010
HAIR-EAR PROTEST: Hair without bra.
Oil pastel, pencil, charcoal, crayon, condom, 7-inch record, remote control (& bicycle saddle), on handmade paper, ca. 72 x 102 cm, March 2010.
HÅR-ØRE PROTEST: Hår uden brystholder.
Oliestift, blyant, fedtkul, et kondom, en remote control & en cykelsaddel på håndfabrikeret papir, ca. 72 x 102 cm, marts 2010.
HAIR-EAR PROTEST: Hair above the lip.
Oil pastel, pencil, charcoal, crayon, condom, 7-inch record, paper bow, on handmade paper, ca. 72 x 102 cm, March 2010.
HÅR-ØRE PROTEST: Hår over læben.
Oliestift, fedtkul, blyant, to singleplader & en papirsløjfe på håndfabrikeret papir, ca. 72 x 102 cm, marts 2010.
HAIR-EAR PROTEST: Sullen armpit hair.
Oil pastel, pencil, charcoal, crayon, condom, 7-inch record, paper bow, on handmade paper, ca. 72 x 102 cm, March 2010.
HÅR-ØRE PROTEST: Det mutte hår under armene.
Oliestift, fedtkul, blyant, to singleplader & en papirsløjfe på håndfabrikeret papir, ca. 72 x 102 cm, marts 2010.
HAIR-EAR PROTEST: I HAVE THE RIGHT TO BE A STRANGER!
Grow your hair! Stay in bed! In 1969, Yoko Ono and John Lennon converted their wedding into a Hair-Peace and Bed-Peace protest, which took place in a double bed at the Hilton Hotel in Amsterdam, where they stayed for a week.
Their actions were partly a protest against the war in Vietnam, and partly a demonstration for peace and love: stay in bed instead of going to war!
Grow your hair-ears! I reiterate, in a way, in my remix drawings: HAIR-EAR PROTEST.
Remix drawing because I revive a drawing that I made in 1993, shortly after I moved from Copenhagen, and continue working on it in 2010, in connection with the fact that I am moving again. But moving in another way this time. That is, I am moving from an imaginary place to another real linguistic place. I am relocating to a more linguistically pleasant place, and a place where there is room for the subject.
In these HAIR-EAR PROTEST drawings I direct my protest against both exclusion and cynicism. Protest against the distortion of history and the ways in which the subject becomes neglected; including the subject who is inscribed in the image.
Via the drawings I demonstrate in favour of a democratic society, something that can't be taken for granted. The right to be a stranger in a democracy. A place where the human subject can also exist. And by the subject I mean the subconscious speech which is structured as a language. Subconscious speech which without doubt controls conscious speech, but without one ever realising it, in my experience.
Examples of historical distortions could be the following: if I claim that my drawings have balls. That the subject is not inscribed in the drawing. That the profiles in the drawings, subordinate to a copy scalpel, are constituted by Isabelle Adjani's nose; Beyoncé's temple, forehead and ear; Else Marie Bukdahl's ear hair; Elisabeth Roudinesco's lips and eyes; Mae West's chin; Nina Hagen's nape of the neck and eyebrow; Angelina Jolie's photogenic media profile; Lady Gaga's beauty spot; Mrs Smith's eyelashes; Gertrud Johannison's birth mark; Tina Turner's skin and breasts.
Their actions were partly a protest against the war in Vietnam, and partly a demonstration for peace and love: stay in bed instead of going to war!
Grow your hair-ears! I reiterate, in a way, in my remix drawings: HAIR-EAR PROTEST.
Remix drawing because I revive a drawing that I made in 1993, shortly after I moved from Copenhagen, and continue working on it in 2010, in connection with the fact that I am moving again. But moving in another way this time. That is, I am moving from an imaginary place to another real linguistic place. I am relocating to a more linguistically pleasant place, and a place where there is room for the subject.
In these HAIR-EAR PROTEST drawings I direct my protest against both exclusion and cynicism. Protest against the distortion of history and the ways in which the subject becomes neglected; including the subject who is inscribed in the image.
Via the drawings I demonstrate in favour of a democratic society, something that can't be taken for granted. The right to be a stranger in a democracy. A place where the human subject can also exist. And by the subject I mean the subconscious speech which is structured as a language. Subconscious speech which without doubt controls conscious speech, but without one ever realising it, in my experience.
Examples of historical distortions could be the following: if I claim that my drawings have balls. That the subject is not inscribed in the drawing. That the profiles in the drawings, subordinate to a copy scalpel, are constituted by Isabelle Adjani's nose; Beyoncé's temple, forehead and ear; Else Marie Bukdahl's ear hair; Elisabeth Roudinesco's lips and eyes; Mae West's chin; Nina Hagen's nape of the neck and eyebrow; Angelina Jolie's photogenic media profile; Lady Gaga's beauty spot; Mrs Smith's eyelashes; Gertrud Johannison's birth mark; Tina Turner's skin and breasts.
dimanche 28 mars 2010
HÅR-ØRE PROTEST: JEG HAR RET TIL AT VÆRE FREMMED!
’Grow your hair’! ’Stay in bed’! Yoko Ono og John Lennon konverterede i 1969 deres bryllup til en Hair–Peace & Bed-Peace protest, som fandt sted i en dobbeltseng på Hilton Hotel i Amsterdam, hvor de opholdt sig i en uges tid.
Her rettede de deres protest dels mod krigen i Vietnam, dels demonstrerede de for fred og kærlighed: Bliv i seng frem for at gå i krig!’Grow your hair-ears’! Gentager jeg for så vidt i mine remix-tegninger: HÅR-ØRE PROTEST.
Remix-tegning fordi jeg genoptager en tegning som jeg tegnede i 1993, lige efter jeg flyttede fra København, og som jeg nu tegner videre på i 2010 i forbindelse med at jeg flytter igen. Men flytter denne gang på en anden måde. Det vil sige jeg flytter fra en imaginær plads til en anden sprogreel plads. Jeg bosætter mig på en mere sprogbehagelig plads og et sted hvor der også er plads til subjektet.I disse tegninger HÅR-ØRE PROTEST retter jeg min protest imod både eksklusion, kynisme. Protest imod historieforvridning og måderne hvorpå subjektet bliver negligeret, inklusiv det subjekt som er indskrevet i billedet.
Via tegningerne demonstrerer jeg for et demokratisk samfund, som ikke er en selvfølge. Retten til at være fremmed i demokratiet. Et sted hvor menneskets subjekt også kan være. Og med subjekt mener jeg den ubevidste tale, der er struktureret som et sprog. Den ubevidste tale som uden tvivl styrer den bevidste tale, men uden at man egentlig er klar over det, sådan som jeg opfatter det.
Eksempler på historiske forvridninger kunne være følgende hvis jeg påstår: at der er nosser i mine tegninger. At subjektet ikke er indskrevet i tegningen. At profilerne i tegningerne, underlagt en kopi-skalpel, er konstitueret af Adjani Isabelles næse, Béyoncés tinding, pande & øre, Else Marie Bukdahls ørenhår, Elisabeth Roudinescos læber & øjne, Mae Wests hage, Nina Hagens nakke & bryn, Angelina Jolies fotogene medie profil, Lady Gagas skønhedsplet, Fru Hansens øjenvipper, Gertrud Johannisons modermærke, Tina Turners hud og bryster.
Her rettede de deres protest dels mod krigen i Vietnam, dels demonstrerede de for fred og kærlighed: Bliv i seng frem for at gå i krig!’Grow your hair-ears’! Gentager jeg for så vidt i mine remix-tegninger: HÅR-ØRE PROTEST.
Remix-tegning fordi jeg genoptager en tegning som jeg tegnede i 1993, lige efter jeg flyttede fra København, og som jeg nu tegner videre på i 2010 i forbindelse med at jeg flytter igen. Men flytter denne gang på en anden måde. Det vil sige jeg flytter fra en imaginær plads til en anden sprogreel plads. Jeg bosætter mig på en mere sprogbehagelig plads og et sted hvor der også er plads til subjektet.I disse tegninger HÅR-ØRE PROTEST retter jeg min protest imod både eksklusion, kynisme. Protest imod historieforvridning og måderne hvorpå subjektet bliver negligeret, inklusiv det subjekt som er indskrevet i billedet.
Via tegningerne demonstrerer jeg for et demokratisk samfund, som ikke er en selvfølge. Retten til at være fremmed i demokratiet. Et sted hvor menneskets subjekt også kan være. Og med subjekt mener jeg den ubevidste tale, der er struktureret som et sprog. Den ubevidste tale som uden tvivl styrer den bevidste tale, men uden at man egentlig er klar over det, sådan som jeg opfatter det.
Eksempler på historiske forvridninger kunne være følgende hvis jeg påstår: at der er nosser i mine tegninger. At subjektet ikke er indskrevet i tegningen. At profilerne i tegningerne, underlagt en kopi-skalpel, er konstitueret af Adjani Isabelles næse, Béyoncés tinding, pande & øre, Else Marie Bukdahls ørenhår, Elisabeth Roudinescos læber & øjne, Mae Wests hage, Nina Hagens nakke & bryn, Angelina Jolies fotogene medie profil, Lady Gagas skønhedsplet, Fru Hansens øjenvipper, Gertrud Johannisons modermærke, Tina Turners hud og bryster.
samedi 27 mars 2010
ON PAPER 2100 - Stalke Galleri, Sam Jedig.
Lørdag den 27. marts kl. 13-17 åbner Stalke Galleri dørene for udstillingsprojektet On paper 2010.
Der er noget uskyldigt og let ved billedet af en papirflyver som på denne invitation.
Bare tænk på et barn, der leger med det – Hvad er mere passende til en legesyg udstilling med illustrationer, der bruger dette materiale på alle mulige måder?
Der er noget uskyldigt og let ved billedet af en papirflyver som på denne invitation.
Bare tænk på et barn, der leger med det – Hvad er mere passende til en legesyg udstilling med illustrationer, der bruger dette materiale på alle mulige måder?
Er papir ikke det fundamentale materiale i frembringelsen af kunst? Der er helt sikkert meget få kunstnere, som aldrig på et eller andet tidspunkt har brugt det i deres kreative proces. Men alligevel – papir som et materiale er ikke så ligetil, som det tilsyneladende synes: Dets måske 2200 års lange historie er muligvis ved at være ovre. Den er helt sikkert ved at være ved vejs ende.
I det gamle Kina var papir helligt, og produktionen af det var en velbevaret hemmelighed. Araberne bragte det med til Vesten, og det fik sit gennembrud med Gutenbergs trykkepresse: penge, bøger, dokumenter, brochurer, billeder, fotografier, fotokopier. Det blev kommunikationsmiddelet i den højeste til den laveste kultur de næste 500 år.
Nu befinder vi os midt i en ny revolution af kommunikation: Mere og mere information i vores kultur bliver digital. Computeren erstatter papir, hvilket betyder at information i materiel form bliver erstattet af information i virtuel form. Vi kan kun gætte på, hvor det ender. Faktum er: kreditkort erstatter penge, børn bruger deres bærbare computere i stedet for stilebøger, og David Hockney har lige vist, hvor storslået det er at lave tegninger på sin iPhone.
Så hvad betyder papir for kunstnere i dag? Der er sikkert ikke ét svar. Men der er rigelige at finde i udstillingen hos Stalke Galleri: 55 kunstnere fra 13 nationer med 4 til 8 værker hver vil vise, hvor fuld af liv dette materiale stadigvæk er, og ikke levne meget fri plads på væggen.
Stalke præsenterede den første On Paper udstilling for ti år siden og igen året efter på Liste Basel.
Stalke præsenterede den første On Paper udstilling for ti år siden og igen året efter på Liste Basel.
Med mange af de repræsenterede kunstnerer er det vores ønske at vise nogle af de mange retninger og individuelle udtryk som har sat sine spor i det forgangende årti, og samtidig skærpe interessen for dette medie.
Følgende kunstnere deltager:
Lawrence Anastasi, William Anastasi, Bella Angora, William Anthony, Thomas Bang, Thorbjørn Bechmann, Anne Bennike, Alexander Berlinger, Kristleifur Björnsson, Ditte Bolt, Niels Bonde, Dove Bradshaw, Jes Brinch, Flemming Brusgaard, Søren Dahlgaard, Jeanette Ehlers, Susanne Eybl, Jesper Fabricius, Christian Falsnaes, Martin Fraenkel, Nils Erik Gjerdevik, Lars Grenaae, Nilbar Güres, Thorgej Steen Hansen, Berit Heggenhougen Jensen, Jochem Hendricks, Peter Holst Henckel, Kristian Hornsleth, Barbara Husar, Marie Irmgard, Lidy Jacobs, John Krogh, Thorbjørn Lausten, Katrin von Maltzahn, Tati Meir, Lone Mertz, Albert Mertz, Ultra Grøn (Morten Leck Plesner and Christian E. Dinesen), Tiina Elina Nurminen, Kaj Nyborg, Janet Passehl, Hans Peterson, Sebastian Quedenbaum, Nikolaj Recke, Finn Reinbothe, Stefan Saffer, Steinunn Helga Siguròardóttir, Morten Tillitz, Iv Toshain, Vu Thi Trang, Anu Tuominen, Hulda Vilhjamsdottier, Ulrick Weck, Fabian Weinecke, Gunnar Örn
Kurator: Sam Jedig
Katalogtekst: Tine Bundgaard Quedenbaum
Udstillingen slutter den 6. maj 2010
Åbent efter aftale på 4649 2670 eller 2926 7433
Stalke Galleri
Englerupvej 62, Kirke Sonnerup
4060 Kirke Saaby
http://www.stalke.dk/
Følgende kunstnere deltager:
Lawrence Anastasi, William Anastasi, Bella Angora, William Anthony, Thomas Bang, Thorbjørn Bechmann, Anne Bennike, Alexander Berlinger, Kristleifur Björnsson, Ditte Bolt, Niels Bonde, Dove Bradshaw, Jes Brinch, Flemming Brusgaard, Søren Dahlgaard, Jeanette Ehlers, Susanne Eybl, Jesper Fabricius, Christian Falsnaes, Martin Fraenkel, Nils Erik Gjerdevik, Lars Grenaae, Nilbar Güres, Thorgej Steen Hansen, Berit Heggenhougen Jensen, Jochem Hendricks, Peter Holst Henckel, Kristian Hornsleth, Barbara Husar, Marie Irmgard, Lidy Jacobs, John Krogh, Thorbjørn Lausten, Katrin von Maltzahn, Tati Meir, Lone Mertz, Albert Mertz, Ultra Grøn (Morten Leck Plesner and Christian E. Dinesen), Tiina Elina Nurminen, Kaj Nyborg, Janet Passehl, Hans Peterson, Sebastian Quedenbaum, Nikolaj Recke, Finn Reinbothe, Stefan Saffer, Steinunn Helga Siguròardóttir, Morten Tillitz, Iv Toshain, Vu Thi Trang, Anu Tuominen, Hulda Vilhjamsdottier, Ulrick Weck, Fabian Weinecke, Gunnar Örn
Kurator: Sam Jedig
Katalogtekst: Tine Bundgaard Quedenbaum
Udstillingen slutter den 6. maj 2010
Åbent efter aftale på 4649 2670 eller 2926 7433
Stalke Galleri
Englerupvej 62, Kirke Sonnerup
4060 Kirke Saaby
http://www.stalke.dk/
mail: stalke@stalke.dk
Inscription à :
Articles (Atom)